Definify.com
Definition 2025
frendendus
frendendus
Latin
Participle
frendendus m (feminine frendenda, neuter frendendum); first/second declension
- which is to be ground
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | frendendus | frendenda | frendendum | frendendī | frendendae | frendenda | |
| genitive | frendendī | frendendae | frendendī | frendendōrum | frendendārum | frendendōrum | |
| dative | frendendō | frendendō | frendendīs | ||||
| accusative | frendendum | frendendam | frendendum | frendendōs | frendendās | frendenda | |
| ablative | frendendō | frendendā | frendendō | frendendīs | |||
| vocative | frendende | frendenda | frendendum | frendendī | frendendae | frendenda | |