Definify.com
Definition 2025
frendens
frendens
Latin
Participle
frendēns m, f, n (genitive frendentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | frendēns | frendentēs | frendentia | ||
| genitive | frendentis | frendentium | |||
| dative | frendentī | frendentibus | |||
| accusative | frendentem | frendēns | frendentēs | frendentia | |
| ablative | frendente, frendentī1 | frendentibus | |||
| vocative | frendēns | frendentēs | frendentia | ||
1When used purely as an adjective.