Definify.com
Definition 2025
intercepturus
intercepturus
Latin
Participle
interceptūrus m (feminine interceptūra, neuter interceptūrum); first/second declension
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | interceptūrus | interceptūra | interceptūrum | interceptūrī | interceptūrae | interceptūra | |
| genitive | interceptūrī | interceptūrae | interceptūrī | interceptūrōrum | interceptūrārum | interceptūrōrum | |
| dative | interceptūrō | interceptūrō | interceptūrīs | ||||
| accusative | interceptūrum | interceptūram | interceptūrum | interceptūrōs | interceptūrās | interceptūra | |
| ablative | interceptūrō | interceptūrā | interceptūrō | interceptūrīs | |||
| vocative | interceptūre | interceptūra | interceptūrum | interceptūrī | interceptūrae | interceptūra | |