Definify.com
Definition 2025
interfecturus
interfecturus
Latin
Participle
interfectūrus m (feminine interfectūra, neuter interfectūrum); first/second declension
- about to kill
Inflection
First/second declension.
Number | Singular | Plural | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
nominative | interfectūrus | interfectūra | interfectūrum | interfectūrī | interfectūrae | interfectūra | |
genitive | interfectūrī | interfectūrae | interfectūrī | interfectūrōrum | interfectūrārum | interfectūrōrum | |
dative | interfectūrō | interfectūrō | interfectūrīs | ||||
accusative | interfectūrum | interfectūram | interfectūrum | interfectūrōs | interfectūrās | interfectūra | |
ablative | interfectūrō | interfectūrā | interfectūrō | interfectūrīs | |||
vocative | interfectūre | interfectūra | interfectūrum | interfectūrī | interfectūrae | interfectūra |