Definify.com
Definition 2025
interpellandus
interpellandus
Latin
Participle
interpellandus m (feminine interpellanda, neuter interpellandum); first/second declension
- which is to be interjected
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | interpellandus | interpellanda | interpellandum | interpellandī | interpellandae | interpellanda | |
| genitive | interpellandī | interpellandae | interpellandī | interpellandōrum | interpellandārum | interpellandōrum | |
| dative | interpellandō | interpellandō | interpellandīs | ||||
| accusative | interpellandum | interpellandam | interpellandum | interpellandōs | interpellandās | interpellanda | |
| ablative | interpellandō | interpellandā | interpellandō | interpellandīs | |||
| vocative | interpellande | interpellanda | interpellandum | interpellandī | interpellandae | interpellanda | |