Definify.com
Definition 2025
interpellans
interpellans
Latin
Participle
interpellāns m, f, n (genitive interpellantis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | interpellāns | interpellantēs | interpellantia | ||
| genitive | interpellantis | interpellantium | |||
| dative | interpellantī | interpellantibus | |||
| accusative | interpellantem | interpellāns | interpellantēs | interpellantia | |
| ablative | interpellante, interpellantī1 | interpellantibus | |||
| vocative | interpellāns | interpellantēs | interpellantia | ||
1When used purely as an adjective.