Definify.com
Definition 2025
interponens
interponens
Latin
Participle
interpōnēns m, f, n (genitive interpōnentis); third declension
Inflection
Third declension.
Number | Singular | Plural | |||
---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
nominative | interpōnēns | interpōnentēs | interpōnentia | ||
genitive | interpōnentis | interpōnentium | |||
dative | interpōnentī | interpōnentibus | |||
accusative | interpōnentem | interpōnēns | interpōnentēs | interpōnentia | |
ablative | interpōnente, interpōnentī1 | interpōnentibus | |||
vocative | interpōnēns | interpōnentēs | interpōnentia |
1When used purely as an adjective.