Definify.com
Definition 2025
kronkelend
kronkelend
Dutch
Adjective
kronkelend (comparative kronkelender, superlative kronkelendst)
Inflection
| Inflection of kronkelend | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | kronkelend | |||
| inflected | kronkelende | |||
| comparative | kronkelender | |||
| positive | comparative | superlative | ||
| predicative/adverbial | kronkelend | kronkelender | het kronkelendst het kronkelendste |
|
| indefinite | m./f. sing. | kronkelende | kronkelendere | kronkelendste |
| n. sing. | kronkelend | kronkelender | kronkelendste | |
| plural | kronkelende | kronkelendere | kronkelendste | |
| definite | kronkelende | kronkelendere | kronkelendste | |
| partitive | kronkelends | kronkelenders | — | |
Participle
kronkelend
Inflection
| Inflection of kronkelend | ||||
|---|---|---|---|---|
| uninflected | kronkelend | |||
| inflected | kronkelende | |||
| comparative | — | |||
| positive | ||||
| predicative/adverbial | kronkelend kronkelende |
|||
| indefinite | m./f. sing. | kronkelende | ||
| n. sing. | kronkelend | |||
| plural | kronkelende | |||
| definite | kronkelende | |||
| partitive | kronkelends | |||