Definify.com
Definition 2025
mandendus
mandendus
Latin
Participle
mandendus m (feminine mandenda, neuter mandendum); first/second declension
- which is to be consigned
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | mandendus | mandenda | mandendum | mandendī | mandendae | mandenda | |
| genitive | mandendī | mandendae | mandendī | mandendōrum | mandendārum | mandendōrum | |
| dative | mandendō | mandendō | mandendīs | ||||
| accusative | mandendum | mandendam | mandendum | mandendōs | mandendās | mandenda | |
| ablative | mandendō | mandendā | mandendō | mandendīs | |||
| vocative | mandende | mandenda | mandendum | mandendī | mandendae | mandenda | |