Definify.com
Definition 2025
operiens
operiens
Latin
Participle
operiēns m, f, n (genitive operientis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | operiēns | operientēs | operientia | ||
| genitive | operientis | operientium | |||
| dative | operientī | operientibus | |||
| accusative | operientem | operiēns | operientēs | operientia | |
| ablative | operiente, operientī1 | operientibus | |||
| vocative | operiēns | operientēs | operientia | ||
1When used purely as an adjective.