Definify.com
Definition 2025
ostendens
ostendens
Latin
Participle
ostendēns m, f, n (genitive ostendentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | ostendēns | ostendentēs | ostendentia | ||
| genitive | ostendentis | ostendentium | |||
| dative | ostendentī | ostendentibus | |||
| accusative | ostendentem | ostendēns | ostendentēs | ostendentia | |
| ablative | ostendentī | ostendentibus | |||
| vocative | ostendēns | ostendentēs | ostendentia | ||