Definify.com
Definition 2025
pandendus
pandendus
Latin
Participle
pandendus m (feminine pandenda, neuter pandendum); first/second declension
- which is to be spread
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | pandendus | pandenda | pandendum | pandendī | pandendae | pandenda | |
| genitive | pandendī | pandendae | pandendī | pandendōrum | pandendārum | pandendōrum | |
| dative | pandendō | pandendō | pandendīs | ||||
| accusative | pandendum | pandendam | pandendum | pandendōs | pandendās | pandenda | |
| ablative | pandendō | pandendā | pandendō | pandendīs | |||
| vocative | pandende | pandenda | pandendum | pandendī | pandendae | pandenda | |