Definify.com
Definition 2025
permoturus
permoturus
Latin
Participle
permōtūrus m (feminine permōtūra, neuter permōtūrum); first/second declension
- about to agitate
Inflection
First/second declension.
Number | Singular | Plural | |||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
nominative | permōtūrus | permōtūra | permōtūrum | permōtūrī | permōtūrae | permōtūra | |
genitive | permōtūrī | permōtūrae | permōtūrī | permōtūrōrum | permōtūrārum | permōtūrōrum | |
dative | permōtūrō | permōtūrō | permōtūrīs | ||||
accusative | permōtūrum | permōtūram | permōtūrum | permōtūrōs | permōtūrās | permōtūra | |
ablative | permōtūrō | permōtūrā | permōtūrō | permōtūrīs | |||
vocative | permōtūre | permōtūra | permōtūrum | permōtūrī | permōtūrae | permōtūra |