Definify.com
Definition 2025
permovens
permovens
Latin
Participle
permovēns m, f, n (genitive permoventis); third declension
Inflection
Third declension.
Number | Singular | Plural | |||
---|---|---|---|---|---|
Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
nominative | permovēns | permoventēs | permoventia | ||
genitive | permoventis | permoventium | |||
dative | permoventī | permoventibus | |||
accusative | permoventem | permovēns | permoventēs | permoventia | |
ablative | permovente, permoventī1 | permoventibus | |||
vocative | permovēns | permoventēs | permoventia |
1When used purely as an adjective.