Definify.com
Definition 2025
referturus
referturus
Latin
Participle
refertūrus m (feminine refertūra, neuter refertūrum); first/second declension
- about to fill up
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | refertūrus | refertūra | refertūrum | refertūrī | refertūrae | refertūra | |
| genitive | refertūrī | refertūrae | refertūrī | refertūrōrum | refertūrārum | refertūrōrum | |
| dative | refertūrō | refertūrō | refertūrīs | ||||
| accusative | refertūrum | refertūram | refertūrum | refertūrōs | refertūrās | refertūra | |
| ablative | refertūrō | refertūrā | refertūrō | refertūrīs | |||
| vocative | refertūre | refertūra | refertūrum | refertūrī | refertūrae | refertūra | |