Definify.com
Definition 2025
reprimens
reprimens
Latin
Participle
reprimēns m, f, n (genitive reprimentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | reprimēns | reprimentēs | reprimentia | ||
| genitive | reprimentis | reprimentium | |||
| dative | reprimentī | reprimentibus | |||
| accusative | reprimentem | reprimēns | reprimentēs | reprimentia | |
| ablative | reprimente, reprimentī1 | reprimentibus | |||
| vocative | reprimēns | reprimentēs | reprimentia | ||
1When used purely as an adjective.