Definify.com
Definition 2025
retendendus
retendendus
Latin
Participle
retendendus m (feminine retendenda, neuter retendendum); first/second declension
- which is to be slackened
Inflection
First/second declension.
| Number | Singular | Plural | |||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masculine | Feminine | Neuter | Masculine | Feminine | Neuter | |
| nominative | retendendus | retendenda | retendendum | retendendī | retendendae | retendenda | |
| genitive | retendendī | retendendae | retendendī | retendendōrum | retendendārum | retendendōrum | |
| dative | retendendō | retendendō | retendendīs | ||||
| accusative | retendendum | retendendam | retendendum | retendendōs | retendendās | retendenda | |
| ablative | retendendō | retendendā | retendendō | retendendīs | |||
| vocative | retendende | retendenda | retendendum | retendendī | retendendae | retendenda | |