Definify.com
Definition 2025
retendens
retendens
Latin
Participle
retendēns m, f, n (genitive retendentis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | retendēns | retendentēs | retendentia | ||
| genitive | retendentis | retendentium | |||
| dative | retendentī | retendentibus | |||
| accusative | retendentem | retendēns | retendentēs | retendentia | |
| ablative | retendente, retendentī1 | retendentibus | |||
| vocative | retendēns | retendentēs | retendentia | ||
1When used purely as an adjective.