Definify.com
Definition 2025
revolvens
revolvens
Latin
Participle
revolvēns m, f, n (genitive revolventis); third declension
Inflection
Third declension.
| Number | Singular | Plural | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Case / Gender | Masc./Fem. | Neuter | Masc./Fem. | Neuter | |
| nominative | revolvēns | revolventēs | revolventia | ||
| genitive | revolventis | revolventium | |||
| dative | revolventī | revolventibus | |||
| accusative | revolventem | revolvēns | revolventēs | revolventia | |
| ablative | revolvente, revolventī1 | revolventibus | |||
| vocative | revolvēns | revolventēs | revolventia | ||
1When used purely as an adjective.