Definify.com
Definition 2025
roemen
roemen
Dutch
Verb
roemen
Inflection
| Inflection of roemen (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | roemen | |||
| past singular | roemde | |||
| past participle | geroemd | |||
| infinitive | roemen | |||
| gerund | roemen n | |||
| verbal noun | — | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | roem | roemde | ||
| 2nd person sing. (jij) | roemt | roemde | ||
| 2nd person sing. (u) | roemt | roemde | ||
| 2nd person sing. (gij) | roemt | roemde | ||
| 3rd person singular | roemt | roemde | ||
| plural | roemen | roemden | ||
| subjunctive sing.1 | roeme | roemde | ||
| subjunctive plur.1 | roemen | roemden | ||
| imperative sing. | roem | |||
| imperative plur.1 | roemt | |||
| participles | roemend | geroemd | ||
| 1) Archaic. | ||||