Definify.com
Definition 2025
spoden
spoden
Middle Low German
Verb
spoden
Conjugation
Conjugation of spoden as a weak verb
| Plain Infinitive | spö̂den
|
|||
|---|---|---|---|---|
| Full Infinitive (Gerund) | tô spö̂dene or tô spö̂dende | |||
| Verbal Noun | spö̂den or spö̂dent | |||
| Participles | Imperatives | |||
| Present | spö̂dende | 2nd Person Singular | spö̂de | |
| Past | gespö̂det | 2nd Person Plural | spö̂det | |
| Indicative | Subjunctive | |||
| Present | Preterite | Present | Preterite | |
| 1st Person Singular | spö̂de | spö̂dede | spö̂de | spö̂dede |
| 2nd Person Singular | spö̂dest | spö̂dedest | spö̂dest | spö̂dedest |
| 3rd Person Singular | spö̂det | spö̂dede | spö̂det | spö̂dede |
| Plural | spö̂den (spö̂detnote) | spö̂deden | spö̂den | spö̂deden |