Definify.com
Definition 2025
afremmen
afremmen
Dutch
Verb
afremmen
- (ergative) to slow down
Inflection
| Inflection of afremmen (weak, separable) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | afremmen | |||
| past singular | remde af | |||
| past participle | afgeremd | |||
| infinitive | afremmen | |||
| gerund | afremmen n | |||
| verbal noun | — | |||
| main clause | subordinate clause | |||
| present tense | past tense | present tense | past tense | |
| 1st person singular | rem af | remde af | afrem | afremde |
| 2nd person sing. (jij) | remt af | remde af | afremt | afremde |
| 2nd person sing. (u) | remt af | remde af | afremt | afremde |
| 2nd person sing. (gij) | remt af | remde af | afremt | afremde |
| 3rd person singular | remt af | remde af | afremt | afremde |
| plural | remmen af | remden af | afremmen | afremden |
| subjunctive sing.1 | remme af | remde af | afremme | afremde |
| subjunctive plur.1 | remmen af | remden af | afremmen | afremden |
| imperative sing. | rem af | |||
| imperative plur.1 | remt af | |||
| participles | afremmend | afgeremd | ||
| 1) Archaic. | ||||