Definify.com
Definition 2025
bedælan
bedælan
Old English
Verb
bedǣlan
- to deprive (+ acc someone) (+ dat of something)
Conjugation
Conjugation of bedǣlan (weak class 1)
| infinitive | bedǣlan | tō bedǣlanne |
|---|---|---|
| indicative | present | past |
| 1st-person singular | bedǣle | bedǣlde |
| 2nd-person singular | bedǣlest | bedǣldest |
| 3rd-person singular | bedǣleþ | bedǣlde |
| plural | bedǣlaþ | bedǣldon |
| subjunctive | present | past |
| singular | bedǣle | bedǣlde |
| plural | bedǣlen | bedǣlden |
| imperative | ||
| singular | bedǣl | |
| plural | bedǣlaþ | |
| participle | present | past |
| bedǣlende | bedǣled | |