Definify.com
Definition 2025
bekakken
bekakken
Dutch
Verb
bekakken
- (transitive) to **** on
Inflection
| Inflection of bekakken (weak, prefixed) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | bekakken | |||
| past singular | bekakte | |||
| past participle | bekakt | |||
| infinitive | bekakken | |||
| gerund | bekakken n | |||
| verbal noun | — | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | bekak | bekakte | ||
| 2nd person sing. (jij) | bekakt | bekakte | ||
| 2nd person sing. (u) | bekakt | bekakte | ||
| 2nd person sing. (gij) | bekakt | bekakte | ||
| 3rd person singular | bekakt | bekakte | ||
| plural | bekakken | bekakten | ||
| subjunctive sing.1 | bekakke | bekakte | ||
| subjunctive plur.1 | bekakken | bekakten | ||
| imperative sing. | bekak | |||
| imperative plur.1 | bekakt | |||
| participles | bekakkend | bekakt | ||
| 1) Archaic. | ||||