Definify.com
Definition 2025
kogelen
kogelen
Dutch
Verb
kogelen
Inflection
| Inflection of kogelen (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | kogelen | |||
| past singular | kogelde | |||
| past participle | gekogeld | |||
| infinitive | kogelen | |||
| gerund | kogelen n | |||
| verbal noun | — | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | kogel | kogelde | ||
| 2nd person sing. (jij) | kogelt | kogelde | ||
| 2nd person sing. (u) | kogelt | kogelde | ||
| 2nd person sing. (gij) | kogelt | kogelde | ||
| 3rd person singular | kogelt | kogelde | ||
| plural | kogelen | kogelden | ||
| subjunctive sing.1 | kogele | kogelde | ||
| subjunctive plur.1 | kogelen | kogelden | ||
| imperative sing. | kogel | |||
| imperative plur.1 | kogelt | |||
| participles | kogelend | gekogeld | ||
| 1) Archaic. | ||||