Definify.com
Definition 2025
schommelen
schommelen
Dutch
Verb
schommelen
Inflection
| Inflection of schommelen (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | schommelen | |||
| past singular | schommelde | |||
| past participle | geschommeld | |||
| infinitive | schommelen | |||
| gerund | schommelen n | |||
| verbal noun | — | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | schommel | schommelde | ||
| 2nd person sing. (jij) | schommelt | schommelde | ||
| 2nd person sing. (u) | schommelt | schommelde | ||
| 2nd person sing. (gij) | schommelt | schommelde | ||
| 3rd person singular | schommelt | schommelde | ||
| plural | schommelen | schommelden | ||
| subjunctive sing.1 | schommele | schommelde | ||
| subjunctive plur.1 | schommelen | schommelden | ||
| imperative sing. | schommel | |||
| imperative plur.1 | schommelt | |||
| participles | schommelend | geschommeld | ||
| 1) Archaic. | ||||