Definify.com
Definition 2025
vrijgeven
vrijgeven
Dutch
Verb
vrijgeven
- to release, to open
- to declassify, to make public
Inflection
| Inflection of vrijgeven (strong class 5, separable) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | vrijgeven | |||
| past singular | gaf vrij | |||
| past participle | vrijgegeven | |||
| infinitive | vrijgeven | |||
| gerund | vrijgeven n | |||
| verbal noun | — | |||
| main clause | subordinate clause | |||
| present tense | past tense | present tense | past tense | |
| 1st person singular | geef vrij | gaf vrij | vrijgeef | vrijgaf |
| 2nd person sing. (jij) | geeft vrij | gaf vrij | vrijgeeft | vrijgaf |
| 2nd person sing. (u) | geeft vrij | gaf vrij | vrijgeeft | vrijgaf |
| 2nd person sing. (gij) | geeft vrij | gaaft vrij | vrijgeeft | vrijgaaft |
| 3rd person singular | geeft vrij | gaf vrij | vrijgeeft | vrijgaf |
| plural | geven vrij | gaven vrij | vrijgeven | vrijgaven |
| subjunctive sing.1 | geve vrij | gave vrij | vrijgeve | vrijgave |
| subjunctive plur.1 | geven vrij | gaven vrij | vrijgeven | vrijgaven |
| imperative sing. | geef vrij | |||
| imperative plur.1 | geeft vrij | |||
| participles | vrijgevend | vrijgegeven | ||
| 1) Archaic. | ||||