Definify.com
Definition 2025
worstelen
worstelen
Dutch
Verb
worstelen
Inflection
| Inflection of worstelen (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | worstelen | |||
| past singular | worstelde | |||
| past participle | geworsteld | |||
| infinitive | worstelen | |||
| gerund | worstelen n | |||
| verbal noun | — | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | worstel | worstelde | ||
| 2nd person sing. (jij) | worstelt | worstelde | ||
| 2nd person sing. (u) | worstelt | worstelde | ||
| 2nd person sing. (gij) | worstelt | worstelde | ||
| 3rd person singular | worstelt | worstelde | ||
| plural | worstelen | worstelden | ||
| subjunctive sing.1 | worstele | worstelde | ||
| subjunctive plur.1 | worstelen | worstelden | ||
| imperative sing. | worstel | |||
| imperative plur.1 | worstelt | |||
| participles | worstelend | geworsteld | ||
| 1) Archaic. | ||||