Definify.com
Definition 2025
beþian
beþian
Old English
Alternative forms
- beþiġean
Verb
beþian
Conjugation
Conjugation of beþian (weak class 2)
| infinitive | beþian | tō beþianne |
|---|---|---|
| indicative | present | past |
| 1st-person singular | beþie beþiġe |
beþode |
| 2nd-person singular | beþast | beþodest |
| 3rd-person singular | beþaþ | beþode |
| plural | beþiaþ beþiġaþ |
beþodon |
| subjunctive | present | past |
| singular | beþie beþiġe |
beþode |
| plural | beþien beþiġen |
beþoden |
| imperative | ||
| singular | beþa | |
| plural | beþiaþ beþiġaþ |
|
| participle | present | past |
| beþiende beþiġende |
(ġe)beþod | |
Related terms
Descendants
- Middle English: bethen
- English: beath