Definify.com
Definition 2025
beþian
beþian
Old English
Alternative forms
- beþiġean
Verb
beþian
Conjugation
Conjugation of beþian (weak class 2)
infinitive | beþian | tō beþianne |
---|---|---|
indicative | present | past |
1st-person singular | beþie beþiġe |
beþode |
2nd-person singular | beþast | beþodest |
3rd-person singular | beþaþ | beþode |
plural | beþiaþ beþiġaþ |
beþodon |
subjunctive | present | past |
singular | beþie beþiġe |
beþode |
plural | beþien beþiġen |
beþoden |
imperative | ||
singular | beþa | |
plural | beþiaþ beþiġaþ |
|
participle | present | past |
beþiende beþiġende |
(ġe)beþod |
Related terms
Descendants
- Middle English: bethen
- English: beath