Definify.com
Definition 2025
eredete
eredete
Hungarian
Noun
eredete
- third-person singular (single possession) possessive of eredet
Declension
| Inflection (stem in long/high vowel, front unrounded harmony) | ||
|---|---|---|
| singular | plural | |
| nominative | eredete | — |
| accusative | eredetét | — |
| dative | eredetének | — |
| instrumental | eredetével | — |
| causal-final | eredetéért | — |
| translative | eredetévé | — |
| terminative | eredetéig | — |
| essive-formal | eredeteként | — |
| essive-modal | eredetéül | — |
| inessive | eredetében | — |
| superessive | eredetén | — |
| adessive | eredeténél | — |
| illative | eredetébe | — |
| sublative | eredetére | — |
| allative | eredetéhez | — |
| elative | eredetéből | — |
| delative | eredetéről | — |
| ablative | eredetétől | — |