Definify.com
Definition 2024
vælla
vælla
See also: vaella
Old Swedish
Verb
vælla
Conjugation
<div class="NavFrame" width: 100%;">
Conjugation of vælla (strong)
| present | past | ||||
|---|---|---|---|---|---|
| infinitive | vælla | — | |||
| participle | vællandi, -e | *ullin | |||
| active voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | vælder | vælli, -e | — | val | ulli, -e |
| þū | vælder | vælli, -e | væll | valt | ulli, -e |
| han | vælder | vælli, -e | — | val | ulli, -e |
| vīr | vællum, -om | vællum, -om | vællum, -om | ullum, -om | ullum, -om |
| īr | vællin | vællin | vællin | ullin | ullin |
| þēr | vælla | vællin | — | ullu, -o | ullin |
| mediopassive voice | indicative | subjunctive | imperative | indicative | subjunctive |
| iæk | — | — | — | — | — |
| þū | — | — | — | — | — |
| han | — | — | — | — | — |
| vīr | — | — | — | — | — |
| īr | — | — | — | — | — |
| þēr | — | — | — | — | — |
Descendants
- Swedish: välla