Definify.com
Definition 2025
kantelen
kantelen
Dutch
Pronunciation
- IPA(key): /ˈkɑntələ(n)/
Verb
kantelen
Inflection
| Inflection of kantelen (weak) | ||||
|---|---|---|---|---|
| infinitive | kantelen | |||
| past singular | kantelde | |||
| past participle | gekanteld | |||
| infinitive | kantelen | |||
| gerund | kantelen n | |||
| verbal noun | — | |||
| present tense | past tense | |||
| 1st person singular | kantel | kantelde | ||
| 2nd person sing. (jij) | kantelt | kantelde | ||
| 2nd person sing. (u) | kantelt | kantelde | ||
| 2nd person sing. (gij) | kantelt | kantelde | ||
| 3rd person singular | kantelt | kantelde | ||
| plural | kantelen | kantelden | ||
| subjunctive sing.1 | kantele | kantelde | ||
| subjunctive plur.1 | kantelen | kantelden | ||
| imperative sing. | kantel | |||
| imperative plur.1 | kantelt | |||
| participles | kantelend | gekanteld | ||
| 1) Archaic. | ||||
Derived terms
- kantelaar
- kantelbaar
Etymology 2
Pronunciation
- IPA(key): /kɑnˈteːlə(n)/
Noun
kantelen
- Plural form of kanteel